Våben & krig

Manges forestillinger om vikingerne omhandler ofte kamp, blod og død. Det var også et væsentligt punkt for vikingerne, selvom de fleste var bønder.

Sværdet

Sværdet var et specielt våben, der var forbeholdt den øvre del af samfundet. Våbenet går igen i sagnene, og er oftest navngivet.

Sværde var dyre våben, og havde man et, gjorde man derfor meget ud af det, både ved flotte udskæringer og fremstilling af dyre metaller. Mange forskellige funktioner havde sværdet derfor. Det blev brugt til kamp, ofringer, betragtet som en prestigefyldt gave og tit nedarvede man sværde gennem generationer. På samme måde var man af høj status, hvis du lå gravlagt med et sværd.

Omking 90 cm var sværdene typisk. Normalt blev de lavet tveægget, altså at begge kanter var skarptslebne. Selve bladet var lavet af de metaller er var til rådighed, mens resten også kunne bestå af knogler, elfenben og ædelmetaller.

Nogle af de bedste og mest luksuriøse sværd, kald Ulfberth, blev importeret fra frankerriget. De var lavet i Højkvalitets stål, og blev så populære i Norden at der blev eksportforbud, da vikingerne alligevel bare hærgede deres kyster med sværdene.

Mennesket i vikinge-tiden

Øksen

I modsætning til sværdet var øksen for alle. Den var det mest brugte værktøj, og kunne bruges til at bygge skibe eller huse. Også til forskel fra sværdet var der en større variation i de forskellige slags økser, dog brugte mange den almindelige værktøjs økse i kamp. En økse forbeholdt krig var "den danske økse" eller "daneøkse". Med et øksehoved af jern og et skaft på over 1 m, var den stor og samtidig let. Popularitet i Danmark tyder navnet på.

Beskyttelse

Vikingerne havde ikke store rustninge eller hjelme med horn. Derimod brugte vikingerne læder til overkroppen, og ideen om hjelme er en aflivet teori. Horn på hjelmen ville kun være i vejen, og der er ikke fundet nogle fund af hornede hjelme. Få afbildninger er der dog, men der er delte meninger om hvad de skal forestille. De hjelme der er blevet fundet er lavet sådan, at sværdet glider af hjelmen. Fra Danmark kendes ”Øjenbrynsbuer”, hvis funktion var at beskytte hovedet samt den øverste del af ansigtet. Der er kun få fund af hjelme, da de ikke blev gravlagt eller brugt som ofringer. Til forsvar brugte vikingerne skjolde, der bestod af sammensatte planker som danner en cirkel, og med en jernknop i midten til beskyttelse af hånden. Lette var skjoldene, men også nemme at flække, så derfor har man gættet på, at de har puttet dyreskind rundt om, ladet det krympe så det hjælper på skjoldets styrke. Skibsvrag viser at man har monteret skjolde på siden af skibene, da derved kan beskytte mod pile og spyd.

Kampteknik og angreb

Præcis hvordan vikingernes kampteknik var kender man ikke, fordi der ingen efterladte fægtemanualer eller lignende er, men måden vikingerne angreb byer eller små landsbyer kendes. De indledte typisk angreb med langbuer fra lang afstand, hvorefter spyd og lanser blev taget i brug på en noget kortere afstand, og til sidst blev sværd og økse brugt på nært hold. Disse fortællinger vidner om avancerede og koordinerede angreb. Til søs var vikingernes største force. De var utroligt overlegne når det kom til skibe. Deres små hurtige skibe kunne effektivt sejle op ad små floder og kanaler. Derefter var det nemt og angribe en uventende landsby, der hvor de ventede det mindst. Specielt for vikingerne var bersærkergang, der er omtalt gentagne gange, og endda afbildet på guldhornene. For at gå bersærk smed vikingen tøjet og kæmpede halvnøgen, hensynsløst og uden frygt. Det siges at vikingen i bersærkergang var til fare for fjender såvel som venner. Nøgenheden har nok været en form for psykologisk tag på fjenden, for en viking der hensynsløst kæmper videre, efter at have tilsidesat egen sikkerhed må virke frygtindgydende. Samtidig kom vikingerne bare i Valhalla hvis de døde i kamp, hvilket har gjort det en del nemmere at ty til bersærkergang.