Poulsen History

Mennesket i vikinge-tiden

 

Da vikingetiden er ved og være et godt stykke tilbage i tiden, var livet som viking selvfølgelig anderledes, selvom der godt kan trækkes nogle paralleller til i dag.

 

 

Navne

Mange af vikingernes navne er stadig brugt i dag. Lidt mere specielt blev man dog navngivet dengang. Man kunne være opkaldt efter guderne fx Thor eller Toke. Opkaldt efter dyr kunne man også være fx Bjørn eller Ulf. Særligt var også de personlige tilnavne efter særlig karakteristika eller ejendele, fx ”Harald Blåtand” eller ”Asgot med det Røde Skjold”.

 

 

Kvinder og børn

Et andet punkt hvor vi kan genkende os selv i vikingerne er ved ligestilling. Vi i Norden, har åbenbart været på forkant med ligestilling længe. Sammenlignet med i dag havde de selvfølgelig ikke nær så mange rettigheder, men sammenlignet med datidens generelle ligestilling i Europa, havde de en del. Kvinder havde ret til skilsmisse, måtte gå i kamp og havde ansvaret for hele husstanden, hvis manden var på togt. I en skilsmisse fik kvinden retten til småbørn og babyer. Der er også historier om succesfulde forretnings kvinder, og dronninger med stor rigdom. Kvinderne måtte dog ikke være utro, hvor manden måtte sove med så mange han lystede. I retten måtte kvinderne heller ikke gå, og de havde heller intet krav på mandens arv. Livet som vikingebarn har ikke lignet livet som barn i dag. Børnene havde legetøj og legede, men det var sandsynligvis sigtet som en slags forberedelse til senere i livet, fx øvede snurretoppen en væsentlig bevægelse, som skal bruges til spinding. Børn arbejdede allerede fra en meget tidlig alder. I dagligdagens opgaver hjalp de til, men også i marken. Myndighedsalderen på Island var 16 år, hvilket tyder på at børn blev hurtigt betragtet som voksne, som giver god mening da gennemsnitsalderen var 40-45 år.

 

 

Bolig

Ikke mange boede i byerne, da de fleste var bønder, og derfor boede i små landsbyer bestående af 6-7 gårde. Rundt om en åben plads eller langs en vej var gårdene lagt. Gårdene var bygget om omkring langhuset, som var der man sov og boede. Væggene var af træ, og indenfor holdt typisk 2 stolper loftet. Oftest var der et hul i midten af loftet, hvor røgen fra ildstedet kunne komme ud. Langs væggene stod sengene, og i den ene ende kunne der eventuelt står dyr, hvis ikke man havde en separat stald. Ellers kunne gårdene bestå af andre bygninger med hver sin funktion som fx lader, stalde og værksteder. Gentagne gange har man set, at mange begravede begravede de døde relativt tæt på gårdene. Tit adskilte et vandløb gården og graven, hvilket måske hører sammen med vandløbet Gjall, der adskiller de levende og døde i asatroen. Gæstefrihed var utroligt vigtigt for vikingerne. Helst skulle man give bekendte såvel som fremmede ly og mad. I sagaerne beskrives nogle gæstebud. De fortæller råd og regler for hvordan man er gæst, og hvordan man er overfor sine gæster.

 

 

Sundhed og helbred

Vikingerne levede ikke just sundt, og fund af kroppe og kranier bevidner dette. Slidgigt i ryg, knæ og hænder var kun almindeligt for den almindelige bonde. Mere end ¼ havde huller i tænderne, og oftest kun få tænder tilbage ved døden. Et bud på almindelige dødsårsager er svært betændte sår, vold og lungebetændelse der kom af at sidde med åben ildsted indendørs. Der er ingen kilder om brug af medicin eller planter, men de højst sandsynlig haft større viden omkring brug af planter.

 

 

Underholdning

Selvom kampen om overlevelse var noget svære dengang, var der også plads til sjov og underholdning. Der fandtes både brætspil, terninger og senere hen også skak. Materialerne de var lavet i, viser deres store betydning. Spillebrætterne kunne være flot udskåret, og brikkerne kunne være lavet af glas, rav og endda elfenben. Musik var en anden populær form for underholdning. Fløjten og lyren var de vigtigste instrumenter. En arabisk rejsendes fortælling beretter om vikingernes forfærdelige brummen der mest af alt lød som hundetuden.