(1)

d. 2-7-1916

 

Kære Søster
Idag er det søndag og jeg vil skrive dig nogle ord. I formiddags var jeg til gudstjeneste i landsby her i nærheden. I denne landsby lå 86´erne fra det aktive regiment. Jeg tror den 1ste Bataljon. Jeg har ingen set eller talt med, for gudstjenesten blev holdt i det fri og jeg har sikkert set de forskellige kompagnier, men når man er opstillet den måde, kan man ikke se hvem der er hvem. Da det så var forbi, marcherede vi afsted igen. Men jeg har dog snakket med købmand Schmer i kantinen. Jeg skal hilse jer fra ham. Han spurgte mig hvor jeg var og så spurgte jeg ham, hvor han er. Jeg kender ham ellers ikke. Jeg ved ikke, om du ved, hvor han er, så ved du også, hvor jeg er. 
I er sikkert ordentligt i gang med arbejdet med hø og roer. Ja kære søster bare jeg også var hjemme og kunne hjælpe med og havde vores brødre og Morten også været det. Vi ser nu først, hvor godt vi tidligere har haft det. Jeg håber dog snart, at det snart er slut, for det kan ikke blive ved sådan. 
Så herligt et land som her er. Overalt hvor man ser, står det ene frugtræ ved siden af det andet. Landet er meget frugtbart, men nu ser man mange marker, hvor der ikke gror andet en tidsler og ukrudt. Og i landsbyerne her er mange huse fuldstændig sønderskudt. Men ellers har det, jeg indtil nu har set, ikke lidt meget under krigen. Når vi kommer videre til fronten, så ser der sikkert anderledes ud. Her hører man kanonerne helt godt. Vi er vist 5-6 timer fra front. Du ser altså, at jeg ikke behøver at frygte nogen fare så længe, jeg er her. 
Broder Martin er jo nu også bag fronten i rekrutdepotet. Det er jo bedre end at ligge i skyttegravene, for der er han dog i det mindste sikker på at bevare livet, også selvom det ind imellem er hårdt i rekrutdepotet. Vi har ofte hård tjeneste, det har de så også.
Jeg har det ellers ganske godt og er rask og håber det samme om jer. 
Med hjertelige hilsner til alle fra din broder Paul.

 

 

(2) 
Ham d. 15. juli 1916

 

Kære Søster!
Jeg vil i dag skrive dig et par ord. Jeg er stadig her i Ham, men er igen i et nyt kvarter. Det sker ikke så sjældent, at vi må skifte kvarter. Vi drager omkring som zigøjnere. Vi har dog været heldige for den del depotet, som ikke er afkommanderet hertil, er kommet frem for at skanse. Det er et hårdt arbejde og desuden ikke ufarligt. De fjendtlige flyvere besøger dem tit og kaster bomber ned. Jeg har hørt, at de allerede har haft tab!
Også her kommer ind imellem flyvere. Vi lå først ved banegården i en stor fabrik. Så begyndte pludselig luftværnskanonerne et vældigt skyderi. Men her har vi ikke mærket noget til dem.
Vi losser ammunition og så videre. Vi har det ganske godt. Aller helst ville vi arbejde om dagen, men det går ikke, når man er på rejse. Vi arbejder 6 timer og har så 6 timer fri. Nu hjælper russerne os, så har vi mere frirum. Ellers ville det også blive en smule for hårdt, for vi har nu en halv time at rende til banegården og en halv time tilbage igen. Vi får derfor for lidt søvn. Men jeg vil helst blive her så længe, som jeg kan, for her er ens liv dog sikkert. 
Jeg skrev igår, at jeg ikke har modtaget dit første brev. Jeg har nu set efter blandt mine breve og set, at jeg har modtaget det. Jeg har også, såvidt jeg ved, den gang skrevet et kort, hvis ikke, siger jeg dig endnu en gang min bedste tak.
Jeg er nok ikke så langt væk fra broder Martin, for Arras ligger 50 km herfra og på den egn må han stadig være.
Jeg slutter nu med hjertelig hilsen til jer alle fra din broder Paul.

 

 

(3) 
Ham den 19-7-16.

 

Kære søster!
Mange tak for dit kære brev, som jeg har modtaget. Postforbindelsen har i den sidste tid været dårlig, men nu tror jeg, at den bliver bedre. Du kan tro kære søster, at jeg har været heldig, at jeg blev afkommanderet hertil. De andre dele af depotet, som er fremme at skanse, ligger i telt i stalde. De lå først i en landsby, man den beskød franskmændene, så de ikke kunne være der. De har også haft tab ved skansearbejdet, en løjtnant rev en granat hovedet af. Ja det er ikke kønt. Jeg siger endnu engang, når jeg kan blive her, så er der ingen fare.
Robert Selmer kan jeg ikke hilse fra dig, for hvor han nu er, ved jeg ikke.
Det er trist, hvis broder Martin skal i skyttegraven igen, for det går væmmeligt til over alt ved fronten.
Jeg ser, at det regner meget hjemme hos jer, hvad far også skriver. Her er det ikke så galt, det er tit et herligt vejr. Du skriver også, at en kalv er død for jer. Det er jo et temmeligt stort tab for jer, for alt er jo nu så dyrt, men når bare krigen snart ville være slut, for den koster meget mere i både menneskeliv og penge. Du skulle blot se, hvad som her igennem Ham går til og fra fronten. Kære søster, når man ser de stakkels sårede, som kommer fra fronten, så har man fået nok krig.
Jeg har denne gang ikke mere at skrive og slutter med hjertelig hilsen til jer alle fra din broder Paul.

 

 

(4) 
18/8 1916

Kære søster!
Mange tak for dit brev og for skrivepapiret, som jeg modtog igår. Når du modtager mit brev, er jeg allerede i skyttegraven. Det er et slemt sted, hvor vi kommer hen, bliver det sagt. Vi må ikke håbe, at det er så slemt, som det siges. Gud kan bevare mig for al fare. Broder Martin har jo også været, hvor det gik hårdt til og er også til nu sluppet godt derfra. Der er jo intet at gøre. Det skal jo være sådan. Det må da snart have en ende. Det kan ikke blive ved sådan, så er der til sidst intet tilbage.
Det var trist for dig med koen. Men den skade kan jo overvindes igen, men den skade krigen har gjort, det vil tage lang tid før den er overvundet. Hvor mange vil ikke vente forgæves på deres broder, søn, fader og mand. 
Nu er i sikkert vældigt beskæftiget med høsten. Det vil være herligt for jer, hvis Morten kunne få orlov. I har jo meget at gøre.
Jeg har det godt og er rask og håber det samme om jer. Med hjertelig hilsen til jer alle far din broder Paul.

 

 

(5) 

31/8-1916

Kære Fader!
Mange tak for dit brev, som jeg har modtaget idag. Vi er nu kommet en smule bag fronten, men her bliver vi kun 5-6 dage, så skal vi igen i skyttegraven. Vi kom hertil sidste nat. Idag har vi ikke lavet andet end at rense vores sager en smule. Der er også nok at gøre, for det har regnet i den sidste tid. Så leret må skrabes af med vand. Her er det helt godt. Her kan vi igen hvile en smule.
Du skriver også kære fader, at I ikke kan sende noget smør. Det skal I ikke være kede af, for vi får nok at spise, især når vi er bag fronten. Når vi bare ikke skal frem igen, for der er ikke rart. Jeg har fået nok i de otte dage, vi var der. Den sidste aften, da vi var ude at skanse, så franskmanden os. Da begyndet han øjeblikkeligt at skyde. Vi stod i vand til knæene, men løbe kunne vi dog, selvom vi fik støvlerne fulde af vand. 
Kan I ikke sende mig nogen fodlapper, for med fodbeklædningen ser det ikke godt ud. Jeg kunne også godt bruge en vest, for det er koldt i skyttegraven om natten. Nu kan I jo se om det går. 
Hvis I skal sende noget, så send broder Martin noget, for det er ikke sikkert, at de bliver så godt forplejet som os. Det er jo forskellig over alt.
Ja, fader det er en sørgelig tid, kunne I bare skrive, at krigen var til ende, det ville være det skønneste jeg kunne høre. Jeg er i den samme egn, som jeg var i med depotet, ved Somme, hvor må jeg ikke skrive til jer. Men ved Verdun er jeg ikke. Jeg er heller ikke i nærheden af broder Martin, så vidt jeg ved. Vær nu alle hjerteligt hilset af din søn Paul.
Jeg har det nu godt og er rask og håber det samme om jer.

 

 

(6)

I skyttegraven 15-10-16

 

Kære Søster!
Jeg har i lang tid ikke skrevet til dig, jeg har igen intet skrivepapir haft og kunne intet købe. Jeg havde blot et par kort og dem har jeg skrevet hjem. Da jeg idag har fået noget papir hjemmefra, vil jeg også straks skrive dig, hvordan det går mig. 
Nu har vi været 14 dage i hvilestilling og nu er vi igen i skyttegravene. Idag er anden dag, vi er her. Vi bliver bestemt ti dage i første, ti dage i anden og ti dage i tredje skyttegrav, så kommer vi bestemt igen 14 dage bagud. Det er temmelig roligt her og jeg håber også, at det bliver ved sådan. 
Vi ligger denne gang mere til venstre end sidst. Der hvor vi lå sidste gang, er det ikke længere så roligt, som da vi var der. Det er godt, at vi ikke kom derhen denne gang.
Broder Martin ligger jo igen ved Somme. Jeg har i lang tid ikke hørt noget fra ham, men dér er der ofte ikke tid til at skrive. Jeg ved, hvordan det er dér. Men vi vil bede Gud, at han vil beskytte ham i alle fare. Broder Christian er jo på denne tid på orlov, det er bedre end fronten. Han har sikkert også glædet sig meget og det har i vist alle. Når bare også broder Martin måtte komme på orlov. Han og Christian har ikke set hinanden i længere tid. 
Hvordan går det Morten. Forhåbentlig godt så vidt man kan kalde det for godt. Ja kære søster, var denne skrækkelige krig dog snart til ende. Men det ser ikke meget sådan ud. Nu nærmer vinteren sig snart igen, dette år skal jeg bestemt fejre jul i Frankrig, hvis jeg er i live, for døden kan komme hvert øjeblik. Men Gud kan også beskytte os i alle fare, hvis det er hans vilje.
Jeg slutter for denne gang med hjertelig hilsen til jer alle fra din Broder Paul.
Lev vel, på snarligt gensyn.

 

 

(7) 
Rendsburg 21-12-16

 

Kære Søster!
Jeg kommer ikke på orlov i julen. Idag er mine kammerater rejst på orlov til den 4. januar. Vi er kun et par nordslesvigere her. Ja, det er sørgeligt, at man ikke en gang kan komme på orlov, når man er så nær på hjemmet og ikke en gang til jul. Til at skyde sine knogler itu er man god nok. 
Vi må takke Gud for, at han har beskyttet os i felten. Kunne vi blot snart få fred.
Fra Morten fik jeg igår et kort. Det går mig ellers godt og jeg håber det samme om jer. Jeg ønsker jer alle en velsignet jul. Med hjertelig hilsen fra Poul.

 

 

(8)
Rendsburg 31-12-16

 

Kære forældre og søskende!
Idag er det jo Søndag og årets sidste dag. Dette år har ikke bragt os fred. Når bare det nye år vil bringe os fred. Jeg er bange for at jeg ikke kommer på orlov, men istedet straks efter nytår kommer i felten. Jeg ville så gerne først hjem og se og tale med jer alle, men må jo lyde. Jeg har ikke modtaget post siden Mette og Marie besøgte mig. Fra mine brødre har jeg heller intet hørt. Når jeg ikke selv kan komme på orlov, vil jeg sende jer et lille billede af fem nordslesvigere, som her har fejret Jul sammen. Det går mig ellers godt, og jeg håber det også går jer godt.
Hjertelige hilsner til jer alle fra jeres søn og broder Paul.

 

 

(9)
Itzehoe 18-2-17

 

Kære Svoger!
Mange tak for dit kort, som jeg modtog i dag. Jeg ser, at du er kommet til Stade og at I forretter megen tjeneste. Hvordan går det med maden og brødet. Her har der heller ikke været noget særligt. Nu får vi dog mere brød, nemlig et brød til fem dage, mens vi tidligere fik et til seks dage. Men det er jo ikke brød hjemmefra. 
Kan du ikke få orlov? lad Christine ansøge om det. Jeg kan jo ikke få orlov. Broder Martin er jo også kommet til Frankrig igen, også uden at få sin rekreationsorlov. I skyttegraven er vi jo gode nok. Hans adresse kender jeg endnu ikke.
Det går mig godt, og jeg håber det samme for dig.
Med kærlig hilsen fra din svoger Paul.

 

 

(10)
Frankrig, d. 24-4-17

 

Kjære Schvoger!
Vil Idag skrive Dig et paar Ord. Din Orlov er vel nu vorbi, men ma[a]skee kan Du doch faa mere Orlov i Foraaret. Jeg ma[a]tte jo veg knap efter, at jeg kom tilbage fra Orlov. Jeg er kommen til Regt 163. Det hele 9 Res Kor. har lidt saare meget ved Arras. Af det Komp, som jeg er kommen til, er der kun kommen 15 Man tilbage og saadan er det næsten gaa[e]t dem alle. 
Vi ligger i denne Tid i Ro, men vi skal nok snart i Stilling igjen. Her har vi det rigtig godt, men det gode varer jo kun altid saa kort. Haabendlig faa vi en temmelig go[d] Stilling, det er eller[s] næsten skidt overalt hernede i denne Tid. Jeg maa haabe at komme godt fra det lige som siste Gang. Jeg er her sammen med flere Nordschlesviger. Mit Ers Batl ligger nu i Neumünster. Jeg har det saavidt godt, haaber ogsaa det samme um Dig. 
Med Hilsen fra Din Schvoger Paul

 

 

(11)
d. 21-6-17

 

Kjære Søster! 
Min bedste Tak for dit Brev. Jeg seer, at Morten er paa Orlov, [h]va[d] der glæder mig meget. Jeg mo[d]tog ogsaa et Brev, som jeg havde skreven til ham. Jeg beder eder at sende mig hans Adresse. Vi er lige kommen ud af Stilling. I Dage ma[a]tte vi holde ud derude. Det er næsten ikke til at holde ud, men vi maa stole paa Gud, at han vil føre alt til det beste for os. Desvære skal vi jo derud snart igjen. Ja vi dog Krigen snart havde en Ende, men det seer jo daarlig ud. I 7 Dage har vi intet varmt faat at [s]pise, da vi ikke kan faa det derud. Vær nud alle hjærtelig hilset fra din Broder 
Paul.

 

 

(12)
d. 21-6-17

 

Kjære Forældre og Søskende! 
I længes jo vist meget efter at høre fra mig. Først siger jeg mange Tak for Pakken No. 9 med Flæsk og for Middes Brev. Jeg er jo glad naar i sender mig noget, men troe mig kjære Forældre at Appetitten gaar helt bort. Det er næsten ikke til at holde ud her i Granathullerne. Vi har nud ligget 7 Dage derude i en Tur og kom inat ud af Stelling. Jeg mo[d]tog da Post fra 7 Dage, for der komme ingen Post ud og vi kan heller ikke skrive Jeg vil bede eder ikke at sende mig for meget, da jeg er saa kaput, at jeg dog ikke kann spise det. 
Om et paar Dage skal vi vist der ud igjen. Ja [h]vis da Krigen snart va[r] til Ende. Denne Sommer skoster mange Meneske[r] Livet. Men vi vil bede Gud, at han vil holde sin Ha[a]nd over os og føre os vel hjem til eder igjen. 
Jeg seer ogsaa at Broder Martin ikke er saa rask, men [h]vis det ikke er for slimt, kan han vist slippe en Tur for at komme med i Stelling. Ja, at man kan holde det alt ud er til at undre sig over, men vi maa altid sætte vor Lid til Gud, han vil dog føre alt til det beste for os.
Jeg ved idag ikke andet at skrive maaske meere imorgen, naar jeg kommer lidt til Ro. Nu de kjærligste Hilsener til eder alle fra Paul.

 

 

(13)
d. 24-10-17

 

Kjære Søster.
Takker mange Gange for Pakken fra Jens og for dit Kort og Brev, som jeg lige har modtaget. Idag er det jo Moders Føselsdag, desvære kan jeg jo ikke komme hjem og fejre den sammen med dem. Gud give at vi næste Aar maa være alle sunde og raske hjemme og at vore gamle Forældre maa leve mange Aar sammen med os. 
Jeg seer af dit Kort, at Morten er afkommanderet til Elmshorn at skære Roer. Ja ma[a]tte han dog blive forskaanet for at komme til Fronten. Mine to beste Kammerater er nu ogsaa kommen bort herfra. Lund er kommen til et Landst. Batl. og Jesen som va[r] ved 1. Komp. er bleven saaret i højre Laar. 
Det regner meget nu her og er meget kold om Natten. Iaften regner det ogsaa. Imorgenaften skal vi i stilling igjen. Men Gud skal nok holde sin Haand over mig og bevare mig i all Fare og engang føre mig og os alle hjem til eder igjen. 
Vær nu alle mange Gange hjærtelig Hilset fra 
Broder Paul.
Lev vel til vi sees igjen i vort kjære Hjem.

 

 

(14)
d. 16-10-17

Kjære Svoger. 
Takker dig mange Gange for dit Brevkort som jeg indtog igaarnat. Siste Nat havde jeg Kort fra Christine. Vi ligger i Reservestilling i en stor Kalkhule. Min Kammerat Jensen fra 1. Komp blev igaar saaret af en Granatsplint i højre Laar. Vi har saare mange Tab, da han skyder meget med Gas. Men Gud bevare mig nok som hi[d]indtil og fører mig nok sund og rask hjem igjen. 
En kjærlig Hilsen sendes dig fra din Svoger Paul
Lev vel paa Gjensyn.

 

 

(15)
1-12-17

 

Kjære Svoger! 
Hjærtelig Tak for dit Kort og for Lykønskningen til Føselsdagen, som jeg mo[d]tog igaaraften. Jeg havde og Kort fra Christine og fra Jens. Han skriver flittig til mig, [h]va[d] jeg glæder mig meget over. Det er da godt, at du inu er i Stade. Jeg seer, at du er bleven Murehaandlanger. Ja det er et sværd Arbejde og Kosten er vist kun flov, men jeg seer, at det giver en hel godt Dagløn. Troer du ikke snard Krigen er til Ende. O, [h]vo[r] det vilde være en Glæde, [h]vis vi snard ma[a]tte faa Fred. Vi maa takke Gud mange Gange for, at han har bevaret er i sin Naade. Han bevarer os ogsaa nok fremdeles og fører os hjem til vore kjære derhjemme. 
Jeg skulde igaaraften have været i Stilling, men ligefør Kompagniet skulde afsted fik jeg og nogle flere Besked, at vi skulde blive tilbage. Hvad vi saa egentlige skal ved jeg ikke. Jeg troer vi skal bere Monition eller Material ud ifor. Idag har vi hjulpet ved at bygge Barakker. Siste Gang va[r] jeg heller ikke med i Stilling. Det er jo en slim Tur derud. Vi skal have Støvler tilbunden med Sække og have dem godt fast paa Benene, da de ellers bliver siddende, man gaar i til over Knæerne. Dog er det bedre en[d] at ligge ude ifor i Granathullerne. Understande eller Skyttegrave kan ikke blive lavet her, da de strax staar fulde af Vand. Ja her i Flandern er mangen drugnet i Granathullerne. 
Ja Gud give at vi snard ma[a]tte faa Fred. Jeg har det ellers saavidt godt som jeg ogsaa nok haaber om dig. Slutter med en hjærtelig Hilsen 
fra din Svoger 
Paul.
Lev vel i Haab om snarlig Fred og Gjensyn

 

 

(16)
d. 9-12-17

Kjære Søster!
Takker hjærtelig for dit Kort, som jeg mo[d]tog igaarmorgen, da vi kom ud af Stilling. Vi maatte jo pluselig i Stilling, for de havde meget svære Tab ude ifor. Jeg glemmer aldrig de Timer med de stakkels Saarede. Ja saadan Nød og Elendighed har jeg ikke seet før, en[ds]kjøndt det va[r] gald nog da vi laa ved Somme. Gid Morten maa have Lykken, at han maa blive i Stade. Gud skal ogsaa nok bevare mig og mine Brødre, det stoler jeg fast paa. Haabentlig er Krigen snard til Ende. I Rusland er der jo Vaabenstilstand. 
En kjærlig Hilsen til eder alle fra din Broder Paul.

 

 

(17)
d. 2-3-18.

Kjære Søster!
Sender hermed lidt Tobak og et par Cigarer til Morten. Jeg havde idag Kort fra ham. Han 
skrev at de hva indklædt og skulde til Fronten. Han meente til Ostfronten. Det gjør mig meget ondt, at han skal bort. Jeg troede, at han fik Orlov nu til Foraar. Dog maa vi stole paa Gud, han fører alt til det beste for os, om en[d] det mangen Gang seer sort ud. Han skal nok engang føre os alle sund og rask tilbage. 
En hjertelig Hilsen til eder alle fra din Broder Paul.

 

 

(18)
Stobs [i Skotland], den 29 Mai 1918 [stemplet: OPENED BY CENSOR P.W.633]

Kjære Søster
Du længes jo vistnok ogsaa efter at høre et par Ord fra mig. Jeg kan jo ikke skrive tidt, men derfor maa Du ikke tro, at jeg glemmer Eder. Jeg har motaget et Kort fra Pauline og et fra Fader, dog begge skrev, at De ikke havde hørt fra mig Personlig, men havde mo[d]taget min Adresse igjennem Røde Kors. 
Du kan troe det hvad mig en stor Glæde at høre et par Ord fra sine Kjære. De skrev at Martin hvad paa Lazarettet, men det ellers gik ham godt. Det glæder mig meget. Haabentlig er han nu endelig fri for at komme med i Krigen igjen. Fader skrev ogsaa, at Morten hvad paa Lazarettet, men hvad Han feilede, skrev Han ikke. Jeg haaber dog at det gaar Ham godt. 
Ja kjære Søster jeg længes saare efter at høre [h]vo[r]dan det gaar Eder alle og jeg beder Eder alle at skrive ret flittig. Det er den største Glæde for mig, naar jeg hører fra Eder. 
I overmorgen er det jo Faders Føselsdag. Haavde vi bare kunnet feire den sammen med Ham, dog det kan jo ikke ske. Vi vil bede Gud, at Krigen snard maa være til Ende og vi saa alle maa kunde samles sunde og raske i vort kjære Hjem og vore kjære gamle Forældre maa leve mange Aar sammen med os. 
Kjærlig Hilsen til alle fra Din Broder Paul.

 

Kilde: Haderslev Byhistoriske Arkiv, HBA 8033, breve.