top of page

Overgangen til Kristendommen

 

"Religion udgør store dele af samfundet, da religionen ændres, ændres samfundets kerne" ukendt. 

 

I de sene vikingeår, var kristendommen mod asatroen et hedt diskussionsemne. Flere høvdinge var direkte i tvivl, om hvilken tro der skulle bygges på.

 

 

Harald Blåtand

Da Harald BlÃ¥tand lod sig døbe, og erklærede Danmark for kristent, gjorde han det ubetinget ikke kun pÃ¥ grund af, at han syntes kristendommen var det rette. Han var faktisk presset meget stortaktisk op i en krog, fordi mens vikingerne havde rendt rundt og passet deres, var næsten hele Europa blevet kristne. Og da de kristne havde et krigsgrundlag pÃ¥ at gÃ¥ i krig mod hedninge, valgt Harald BlÃ¥tand, at standse en umiddelbar forekommende invasion af sachserne fra syd. Haral BlÃ¥tand erklærede Danmark kristent med Jellingestenen, som pÃ¥ en mÃ¥de, er Danmarks dÃ¥bsattest. Selvom Harald BlÃ¥tand tog alt æren for at gøre Danmark kristent, havde der længe før været kristen tro i Danmark. 

 

Hamborg-Bremen bispesæde

I startet af Danmarks kristne liv, hørte Danmark ufrivilligt til bispesædet i Hamborg. Man prøvede at handle med den engelske kirke, og man fik indsat fire engelske biskopper. Men det var først i Ã¥r 1103 fik Danmarks sit helt eget ærkebispesæde. Kong Erik Ejegod, dansk konge pÃ¥ dette tidspunkt, selv til rom for at handle med paven. Handlen gik ud pÃ¥, at Erik skulle dele landet i sogne og opkræve skat til kirken. De sogne som Erik delte landet i, fremgÃ¥r stadig i dag.

 

 

Handelsfolk blev kristne

Mange danske handelsfolk blev kristne, før selve Danmark blev det, for at kunne handle med resten af det kristne Europa, da kirken rundt om i Europa, forbød kristne at handle med hedninge. Det medførte et ekstra politisk pres, pÃ¥ vikinge som stadig troede pÃ¥ asatroen. Især mange handelsfolk valgte at primsigningere, hvor man troede pÃ¥ de to religioner. Mange vikinger mente ogsÃ¥, hvis man bedte til begge religioner, ville der i hvert fald ikke ske noget for en.

 

Missionære

Den første kristne missionær i Danmark, kom i Ã¥r 710 og hed Willibrord. Han blev hurtigt smidt ud af Danmark, og da missionære i den tid, ikke blev behandlet særlig godt i  Danmark, kom han aldrig tilbage. Derimod missionærede han bagefter i Friserland, og bliver derfor kaldt frisernes apostel. Efter man Ã¥rs missionæring fik missionærene bundet asatroen lidt ind i kristendommen. Man ændrede stille og roligt traditonerne, og vikingerne blev mere og mere kristne. Selvom mange vikinger var blevet kristne, ville man gerne være pÃ¥ den helt rette side, og blev ogsÃ¥ tit begravet med thors hammer og et kors.

 

 

 

 

 

 

© 2016 by Poulsen IVS

 

Education & Wisdom

Poulsen History

Thorsmosevej 18,

Helsinge 3200, DK

poulseninc@gmail.com

 

Interesseret i historisk ting?

Køb det i vores shop

Tlf. 20960097 & 21151153

  • Wix Facebook page
  • Wix Twitter page
bottom of page