Poulsen History

Overgangen til Kristendommen

 

"Religion udgør store dele af samfundet, da religionen ændres, ændres samfundets kerne" ukendt. 

 

I de sene vikingeår, var kristendommen mod asatroen et hedt diskussionsemne. Flere høvdinge var direkte i tvivl, om hvilken tro der skulle bygges på.

 

 

Harald Blåtand

Da Harald Blåtand lod sig døbe, og erklærede Danmark for kristent, gjorde han det ubetinget ikke kun på grund af, at han syntes kristendommen var det rette. Han var faktisk presset meget stortaktisk op i en krog, fordi mens vikingerne havde rendt rundt og passet deres, var næsten hele Europa blevet kristne. Og da de kristne havde et krigsgrundlag på at gå i krig mod hedninge, valgt Harald Blåtand, at standse en umiddelbar forekommende invasion af sachserne fra syd. Haral Blåtand erklærede Danmark kristent med Jellingestenen, som på en måde, er Danmarks dåbsattest. Selvom Harald Blåtand tog alt æren for at gøre Danmark kristent, havde der længe før været kristen tro i Danmark. 

 

Hamborg-Bremen bispesæde

I startet af Danmarks kristne liv, hørte Danmark ufrivilligt til bispesædet i Hamborg. Man prøvede at handle med den engelske kirke, og man fik indsat fire engelske biskopper. Men det var først i år 1103 fik Danmarks sit helt eget ærkebispesæde. Kong Erik Ejegod, dansk konge på dette tidspunkt, selv til rom for at handle med paven. Handlen gik ud på, at Erik skulle dele landet i sogne og opkræve skat til kirken. De sogne som Erik delte landet i, fremgår stadig i dag.

 

 

Handelsfolk blev kristne

Mange danske handelsfolk blev kristne, før selve Danmark blev det, for at kunne handle med resten af det kristne Europa, da kirken rundt om i Europa, forbød kristne at handle med hedninge. Det medførte et ekstra politisk pres, på vikinge som stadig troede på asatroen. Især mange handelsfolk valgte at primsigningere, hvor man troede på de to religioner. Mange vikinger mente også, hvis man bedte til begge religioner, ville der i hvert fald ikke ske noget for en.

 

Missionære

Den første kristne missionær i Danmark, kom i år 710 og hed Willibrord. Han blev hurtigt smidt ud af Danmark, og da missionære i den tid, ikke blev behandlet særlig godt i  Danmark, kom han aldrig tilbage. Derimod missionærede han bagefter i Friserland, og bliver derfor kaldt frisernes apostel. Efter man års missionæring fik missionærene bundet asatroen lidt ind i kristendommen. Man ændrede stille og roligt traditonerne, og vikingerne blev mere og mere kristne. Selvom mange vikinger var blevet kristne, ville man gerne være på den helt rette side, og blev også tit begravet med thors hammer og et kors.