Blót

Det var vigtigt for vikingerne, at de havde et godt forhold til guderne. Måden de opretholdte en tilfredstillende relation, var ved at de ofrede. Ved at ofre kunne de sikre sig gudernes medvilje i forbindelse med vejr, frugtbarhed og krig.

Blót i danske bynavne

Mange byer er i dag opkaldt efter nordiske guder. Tissø og Tyrseng er eksempler i dette forhold. Tyr var ikke kun gud for krig, men også "Tinget", med at afholde rettergang og møder. Derfor mener eksperter, at disse byer tit var den lokale primitive domstol. Rundt omkring i landet, var der flere byer opkaldt efter, guden Odin, for eksempel: Odense, der betyder Odin Vi. Ordet Vi optræder i mang stednavne rundt om Danmark, og betyder helligdom. Vikingerne opkaldte flere områder for vier. Her ofrede de til guderne. I dag bruger vi stadig ordet, Vi.

I for eksempel, indvielse og vielse.

Stormændenes gårde

Stormændene med deres gård styrede ofringerne. Kontrol var nemlig vigtigt.

I de senere år, har man gravet store gårde frem. Gårdene var udstyrret med kultbygninger og ofringspladser. På den måde var storgårdene, på en gang både politisk, økonomisk, og religiøse centre. Ved de store ceremonire kunne stormændene vise deres magt og velstand, ved at dele mad ud til de "almindelige" folk.

Ofringsritualer

Selvest ordet blót, betyder en samling af vikinger, der ofrer. Vikingerne havde flere forskelige erhverv indenfor blót-kulten, for eksempel, blót-specialisterne, der simpelthen, ordnede alt indenfor ofringer og ritualer. De bliver også kaldt Goder, og både mænd og kvinder kunne blive såkaldte Goder.

Blót-fejringer

Der fandtes mange anledninger til at ofre, men der var dog altid mindste fire om året: Vintersolhverv, Forårsjævndøgn, Sommersolhverv, efterårsjævndøgn.

Når man ofrede gjorde man det ofte på de samme steder, fordi man mente at kontakten til guderne var ekstra speciel stærk der.

Omkring ved inførelsen af kristendommen, blev ofringer erstattet af at bede, og flere kultbygninger blev nedlagt, men ofringer blev stadig gjort nogle steder i smug. Flere kilder, sagde at vikingerne ofrede 99 af hver art, også mennesker, hvert 9. år. Man vidste ikke rigtig om det var kristen propaganda, men senere viste sig at vikingerne virkelig havde ofrede det antal mennesker, dyr og objekter.

Talet 9, må have betydet meget for vikingerne, efter det fremtræder i flere forskelige ritualer. Nogle af de eneste skriftlige kilder om ofringer, blev skrevet af kristne historikere eller biskopper, i tidlig middelalder. Altså uden øjenvidne